Vi sætter en ære i at lave solid, kvalitetssikret software hos HIMSA – Skal du med på holdet?

Hvem er vi?

Vi søger en dygtig og engageret kollega, der kan hjælpe med at sikre at vores procedurer og produkter har den rette kvalitet til at supportere høreapparatsindustrien. Vi er en spændende arbejdsplads med i alt 21 ansatte, hvor du vil arbejde med vores processer og test i forhold til at sikre vores høje kvalitet på løsninger som anvendes af verdens førende producenter af høreapparater.

Vores software benyttes i mere end 170 lande og af over 35.000 høreklinikker. Vi er ejet af de fem største producenter af høreapparater. Vi nyder derfor godt af både at være små og smidige, og samtidig være en del af et internationalt miljø, som har partnerskaber med de store producenter af høreapparater.

Hvad får du?

Hos HIMSA sætter vi trivsel og arbejdsglæde i højsædet, og derfor er det også normalt, at flere af dine kommende kollegaer har høj anciennitet i virksomheden. På den anden side, vil vi også gerne udfordres og tilegne os nye vinkler og få nye impulser. Vi værdsætter derfor at du er en type der kommer frem med dine meninger, og er konstruktiv i din tilgang til opgaver og mennesker.

Jobbet

I dag er en stor del af vores test og QA miljø primært baseret på manuelle tests og i takt med at vi migrerer produkter til Azure ønsker vi en højere grad af automatisering. Du vil medvirke til at dette kommer til at ske.

Selve QA og Support afdelingen er på 3 personer hvor du vil indgå med det overordnede ansvar for QA og test. I starten forestiller vi os at du fokuserer på test af den producerede software, og i det rigtige tempo tager ansvaret for vores QA procedurer samt diverse Audit aktiviteter.

Du vil få hjælp til den udførende del, men vil skulle koordinere og stå inde for at tests er gennemført. Du må påregne at udføre en del tests selv.

Din generelle baggrund

  • Vi forestiller os at du har en profil der matcher en af de følgende, og vi kan se begge i HIMSA:
    • Du ønsker at have ansvar for at koordinere testen og forbedre QA processerne samtidigt med at du også udfører en del af testen. Du vil gerne blande dig i den generelle QA proces og er interesseret i at udføre interne Audits i forhold til risiko analyse og lign.
  • Eller
    • Din interesse og energi ligger i at udføre testcases samt sikre at den udviklede software virker efter hensigten. Du vil helst bare teste og aflevere resultatet i QA processen som sikrer at vores produkter er udviklet i den rigtige kvalitet. Det kan være du på sigt har lyst til at indgå mere i procesejerskabet, og det vil være helt i orden.
  • Din uddannelse er ikke afgørende, men du har formentlig engang selv udviklet software og ser nu at det er vigtigt at det afleveres til kunderne i den rigtige kvalitet.
  • Du har mindst 2 års erfaring med test af IT produkter, og har formentligt været Software Test Engineer eller lignende, men har nu lysten til at strukturere og koordinere hvorledes testen udføres.
  • Du er kvalitetsbevidst og vedholdende, og gennemfører de enkelte tests så det er sikret at produktet og de enkelte funktioner virker efter hensigten.
  • Du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på både engelsk og dansk, da al testdokumentation er udført på engelsk.

Vilkår:

  • Frokostordning
  • Pension og sundhedssikring
  • Løn efter kvalifikationer
  • Gode kollegaer i et godt arbejdsmiljø
  • Fleksible arbejdstider

Dit arbejdssted vil være Lyngbyvej 28,1.th København Ø, Danmark.

Send dit CV og en kort ansøgning til Søren Kristensen (sek@himsa.dk), som også vil kunne svare på spørgsmål omkring stillingen. Vi holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet.

For yderligere information om HIMSA, bedes du besøge vores hjemmeside (www.himsa.com).